Oversigt over breve 1897.

Brev 0258-020197 Kragnæs-Frb. Det er Anne Dorthea, der skriver, og man skulle to, at hun prøver på at omvende hele familien.

Brev 0259-160297 Frb-Ommel. HC skriver 3 sider. Den fjerde side er ikke scannet, da der kun står "Hils Familie og Venner".

Brev 0260-250297 Frb-Ommel. Brev 260 er et telegram med meddelelse om Annas fødsel.

Brev 0261-250297 Kragnæs-Frb. HC´s far, broderens tyske forlovede Louise, samt Anne Katrine har skrevet dette brev, hvor der gratuleres med Anna. Opgave: Hvordan 4 sider blev til 5. Man kan printe brevet ud og finde ud af, hvordan det skal sættes sammen.

Brev 0262-260297 Ommel-Frb. Bedstemor skriver

Brev 0263-010397 Frb-Ommel. Gjertrud fortæller om forløbet af sidste fødsel (Anne Gerda Kristine 250297 - 1303 1983).

Brev 0264-040397 Frb-Ommel. HC skriver konfirmationsbrev til Gjertruds bror Marius .

Brev 0265-090397 Ommel-Frb. Bedstemor skriver bl.a. tak  for salmebog og al opmærksomhed til Marius´s konfirmation -

Brev 0266-100397 Ærøskøbing-Frb. Ellen Katrine gratulerer med lillesøster, ynker den stakkels Louise, som de ikke kan snakke med, og så sender hun en kage !

Brev 0267-190397  Frb-Ommel. Gjertrud skriver med fuld udnyttelse af papiret. Hendes bedstemor er død, og hun inviterer til barnedåb.

Brev 0268-230397 Ommel-Frb. Bedstemor skriver

Brev 0269-170497 Frb-Ommel. HC skriver. Peter er blevet udlært og kunne godt tænke sig at gå på valsen, men sørg for, at han ikke kommer til Esbjerg. Det er en ond by. Men vi kunne godt ønske at få lammelår snart ! !

Brev 0270-240497 Ommel-Frb. Bedstemor har fået slagtet gris og sender noget.

0271-020597 Kragnæs-Frb. Anne Dorthea. Også der er der slagtet, og der er flæsk og kød på vej.

Brev 0272-060597 Frb-Ommel. Gjertrud siger tak for flæsk og pølse, og hun fortæller om børnene og ferieplaner

Brev 0273-070597 Kragnæs-Frb. E.C. Eriksen (far) skriver til E.C. Eriksen (søn) , der sejler og har konen Louise med. De ventes til København, så brevet er sendt til HC. Brevet bliver afsluttet af Anne Katrine, der deltagende spørger den kære Louise, om hun tåler søen: .."haben du nikt søkrank gevesen?"

Brev 0274-110597 Ærøskøbing-Frb. Ellen Katrine skriver

Brev 0275-190597 Frb-Ommel. Gjertrud skriver fødselsdagsbrev til søster Maria, der bliver 12 år.

Brev 0276-200597 Frb-Ærøskøbing. HC og Gjertrud. HC går med byggeplaner og søger kautionister

Brev 0277-31-0597 Frb-Ommel. HC skriver. Byggeplaner midlertidigt lagt på hylden.

Brev 0278-310597 Ærøskøbing-Frb. Ellen Katrine lægger for med de almindelige emner, Og Peder Lauritzen tager over. Han er fuld af forståelse for de frederiksberske byggedrømme, men, men, men! Og han vil-kan- ikke kautionere.

Brev 0279-290697 Ommel-Frb. Gjertruds lillesøster Maria skriver.

Brev 0280-060797 Frb-Ommel. HC om ferieplaner og bestræbelser for at få en anden lejlighed.

Brev 0281-070897 Kragnæs-Frb. HC´s far E.C. takker for fødselsdagshilsen.

Brev 0282-160897 Frb-Ommel. HC takker for ferien.

Brev 0283-300897 Frb-Ommel. Gjertrud takker for ferien. HC spekulerer stadig på byggeri og undersøger grundpriser, men nu vil Gjertrud ikke tænke på det mere !

Brev 0284-280997 Frb-Ommel. Gjertrud fortæller om flytteforberedelser og indkøb af møbler.

Brev 0284A-280997 HC-Ærøskøbing. HC og Kirstine tager sig af dette brev (se også foregående brev til Ommel). Der gøres klar til flytning. Møbler købes og gardinstof bestilles.

Brev 0285-311097 Frb-Ommel. Såvel HC som Gjertrud skriver til Gjertruds bror Albert og  gratulerer med forlovelsen med Trine.

Brev 0286-311097 Frb-Ommel. HC og Gjertrud skriver om forlovelsen mellem Albert og Trine og om den nye lejlighed.

Brev 0287-141197 Frb-Ommel. HC og Gjertrud skriver. Den dreng, der besøges på en åndssvageanstalt må være naboens eller en anden bekendts barn. I den nye lejlighed kan børnene ikke komme ud at leje, så drømmen om byggeri er stadig højaktuel.