Oversigt over breve 1911

Brev 0453-070311 Gjertrud-Ommel. Fødselsdags og bryllupsdags-brev til bror Albert og svigerinde Trine.

Brev 0454-220311 Gjertrud-Ommel. Anna er blevet konfirmeret på Ærø og skal nu hjem til Vanløse. HC og børnene med undtagelse af Albert skal flytte til en helt ny skole på Nylandsvej.

Brev 0454A-080511 Maria-Vanløse. Anna er kommet hjem, og tante Maria skriver et varmt og godt brev til hende.

Brev 0455-060611 Gjertrud-Ommel. Der mangler dato på dette brev, der er det sidste før HC´s død, så datoen er skud, men det må være deromkring. Børnene har været på udflugt med skolen, og HC dør 16/7 1911, 52 år gammel, så han når ikke at komme med på den nye skole på Nylandsvej.

Brev 455A-250711 Maria-Vanløse. Brev til Anna som tak for fødselsdagshilsen.

Brev 0456-270711 Anna-Ommel. Anna er 14½ år og er flyttet hjem til Vanløse. Hun skriver det første brev efter at familien er rejst hjem efter HC´s begravelse.

Brev 0457-060811 Anna-Ommel. Det er igen Anna, der må tage initiativet til at skrive, men Gjertrud afslutter dog brevet.

Brev 0458-261111 Anna-Ommel. Anna fortæller om stort og småt i Vanløse, og hun fortæller, at Peder er ved at forberede sig til seminariet. Desuden beklager hun overfor Bedstemor, at vinteren sætter ind. Kulden er jo slem for de gamle!!

Brev 0459-051211 Gjertrud-Ommel. Handler mest om sorgen og om økonomien efter HC´s død.

Brev 0460-311211 Anna-Ommel. Gjertrud skriver slutningen af dette brev, men det mest Anna, der fortæller om julens forløb i Vanløse og omegn.